Personlige tanker…

Der er flere årsager til at jeg fastholder mig lidt anonym. Jeg har som sådan ikke et behov for at blive et kendt ansigt. Jeg nyder at kunne rende rundt i min egen verden og fortælle om det, som rører sig hos mig. Men uden at folk ved det er mig, som giver informationerne og historierne. Men jeg nyder bare at skrive og fortælle om min hverdag og mit liv. Ligesom det er, uden et filter.

I det daglige bor jeg i Odense, sammen med min mand og min hund. Jeg er igang med en uddannelse på Syddansk Universitet. Hvilket jeg er rigtig glad for, selvom jeg til tider er ved at blive lidt skoletræt. Det er også en af grundene til at vi er startet på projekt baby. Dog har der været så mange andre tanker før vi endelig tog springet helt til dette projekt. Vi har talt og diskuteret i over 1/2 år, før vi tog springet.
Der skulle tales børneopdragelse, barnedåb, familie, ønsker, om det skulle være imens vi studerede eller når jeg var færdig. Men vi er gået igang nu. Så det er spændende. 🙂
Men det er ikke som sådan noget, jeg tænker over i det daglige. Da det kommer når det kommer. Vi kan jo næsten ikke gøre noget til eller fra, på nær at hygge os lidt ekstra 😉

Jeg er en meget positiv person, som altid ser at der er noget godt i folk. Jeg stoler på at folk er rare og ikke vil en noget ondt. Jeg er optimisten og min mand er pessimisten. Så ja modsætninger mødes. Jeg tror på det gode i folk, ihvertfald indtil det er modbevist. Men jeg er glad dagligt og jeg har det godt og hviler i mig selv. Jeg har ikke et behov for at skulle have det nyeste mærketøj eller at have alt det, som alle de andre har. Jeg har det godt med at være mig. Det inkluderer at have de ting, jeg synes er flotte og synes er behageligt. Dette betyder ikke, at jeg ikke kan lide at gøre mig i stand. For det kan jeg ihvertfald. Men jeg følger langt fra moden. Da jeg ofte synes den er møg-grim! Jeg har ikke et behov for modetøj, bare fordi at moden siger det og alle går i det. Jeg vil have tøj jeg også kan lide om et år.

Dette er lidt om mig, selvom jeg gerne deler ud af mig selv, bliver det i begrænset mængder. Der kommer jo altid lidt efter lidt, men derfor er der heller ikke sat ansigt på mig i form af billeder. Men måske det kommer engang. Det vil tiden vise. For ingen ved, hvordan min blog ved komme til at være. Jeg skriver for at have et oversigt til når jeg sidder og læser tilbage på tanker og madopskrifter. Men jeg nyder at skrive og læse. Det har jeg gjort hele mit liv. Så dette er naturligt for mig. En moderne form for den dagbog jeg har skrevet rigtig meget i.

Knus Louise – HverdagensMirakler