Nyt på vej mod en baby

Åh man.

Vi har siden januar 2015 prøvet at få skabt et lille menneske. Hvilket ikke er lykkes på nogen måde endnu. I denne periode er jeg blevet diagnosticeret med en hormonforstyrrelse; PCOS.
I dag var vi så til første indledende samtale på fertilitetsklinikken. Det er en realitet, vi er ufrivillige barnløse, efter at have prøvet i over 1 1/2 år, uden der er lykkes noget.

Det er hårdt at skrive det ned sådan sort på hvid. Men det er engang vores realitet. Og vi er stadig unge mennesker. Manden er 26 og jeg bliver 26 her sidst i august. Så det er ikke alderen, som trykker. Jeg tror også det er derfor vi er så rolige omkring det. Vi stresser os ikke over, at det endnu ikke er lykkes, for vi har jo mange år endnu. Men vi får nok ikke den kæmpe store børneflok, som især jeg har drømt om. Men hvis vi blot kunne få to børn, så de havde en søskende, så ville det være guld værd <3
Vi stresser som sagt ikke over det endnu. Derfor vi også tager tingene stille og roligt. Der gik over et år, før jeg tog til lægen, grundet fuldstændig uregelmæssige menstruations cyklus efter p-pille stop. Det var først, da der begyndte at komme andre og forkerte symptomer på min krop, at jeg tog til lægen. Disse ting, vil jeg skrive om i et andet oplæg senere.

Efter jeg blev diagnosticeret med PCOS, har jeg spist PCOS venligt. Dette betyder at jeg alene på kosten har tabt mig over 10 kg på 3-4 måneder. Således, at mit BMI ikke er på over 30 nu. Men nede på 27 sagde afdelingslægen til mig i dag. Så på den front kan vi få behandling, hvis vi vil, da ens BMI skal være under 30.

Men ak, i dag var vi som sagt til vores første samtale.
Vi viste godt jeg havde PCOS, som kunne have en indvirkning, men vi ville alligevel gerne have en afklaring på, om vi fejlede mere og hvad sandsynligheden for at kunne få børn naturligt var. Hvilket jeg det sidste ikke fik spurgt om, men af, hvad lægen fortalte, lå det lidt i kortene at det bliver ret vanskeligt at gå den naturlige vej.
Min dejlige mand havde frygtet at han fejlede noget også. Men han gik fri og alt var ved ham ligesom det skulle være. Så han var lettet 🙂 – Alle mine blodprøve tal var også stort set normale. Det eneste årsag til at der intet er sket, er grundet min helt fucked cyklus. Jeg har cyklus på alt mellem 1-4 måneder. Derfor forklarede lægen, at sandsynligheden for at jeg havde ægløsning, ikke var så stor. Enten havde jeg få ægløsninger, ellers havde jeg ingen. Og det er altså ikke nemt at lave et barn, hvis ikke at der er nogen ægløsning… Det kan man jo godt se.
Så første skridt er, at jeg skal have lavet en vandscanning, som skal tjekke for om der er passage igennem mine æggeledere. Hvis det er helt perfekt, så vil vi blive tilbudt hormonbehandling. Det er til for, at der kunstigt kan blive dannet æggeblærer, så jeg kan få nogle æg, som der kan befrugtes. Til at starte med, skal æggene befrugtes helt naturligt ved almindelig hjemmehygge 😉 – Men mere om processen senere. Vi er kun kommet til, at jeg skal tage et celleskrab i underlivet og have en vaccine imod røde hunde.
Når jeg så engang får min menstruation, så skal jeg have foretaget den vandscanning. Så først efter ihvertfald 2 menstruationer skal vi tage stilling til, om det er nu vi vil igang med hjælp til baby. Chancerne for at få et barn med hormonbehandlingen til mig, er ihvertfald stor og ikke særlig store uden hormonbehandling. Så det er der vi er nu.

Men det var alligevel ikke de værste odds vi kunne få med os hjem i dag. Vi er unge og ellers friske, så chancerne for at vi får et barn (eller tvillinger) er store. Det giver fred og ro. Så der er en mulighed for drømmebørn ude i verden. Hvornår vi griber chancen afhænger af os selv og selvfølgelig, hvornår min menstruation har tænkt sig at komme (alt mellem 2-8 måneder kan der gå, før vi kan starte behandling).

Lægen var så sød og venlig og hun forklarede tingene så godt. Inden dette møde i dag, viste vi absolut ingenting om, hvilke muligheder vi havde og hvad sådan en fertilitetbehandling gik ud på. Det ved vi nu. Det lyder ikke slemt i de første faser, det bliver vist først slemt og kan gøre ondt, hvis man skal have reagensglas behandling, og der er vi slet ikke endnu. Vi har masser af forsøg på andre forskellige ting først.

Så vi er rolige og ved godt mod. Vi er overbeviste om, at der nok skal komme små børne fødder i vores hjem en dag. <3

Bump på vejen

Det er over 1 år siden vi startede projekt baby. Det er over 1 år siden, jeg smed p-pillerne, så vi ingen prævention brugte. Der er stadig ingen baby på vej. Jeg er ikke gravid. Jeg har igennem et stykke tid haft mistanke omkring, om jeg måske havde en hormon forstyrrelse/ubalance. Jeg var ved lægen tidligere i denne uge. Lægen mistænker også det samme.
Min menstruation er fuldstændig uregelmæssig. Før jeg i sin tid startede på p-piller, var min menstruation fuldstændig normal. Den kom regelmæssig hver måned. Dog startede jeg på p-piller, fordi jeg havde afsindigt ondt i maven hver gang. Noget, som selv stærk smertestillende gigt piller ikke kunne tage.

I forhold til andre symptomer, så bestilte jeg først tid ved lægen, da jeg begyndte at få væske ud af brysterne, som ligner mælk. Ellers var jeg begyndt at få øget og uønsket hårvækst, både på hagen og en stribe mellem navlen og underlivet. Jeg havde prøvet at tabe mig, men synes bare jeg tog mere på. Som om det var rigtig svært at tabe noget. Det eneste jeg har fået ud af træning, er at jeg har fået bedre kondi.
Lægen undersøgte mit underliv, som der ingen var noget at se på. Alt så fint ud. Hun fortalte hun på nuværende tidspunkt mistænker at jeg havde noget, som hedder PCO.

I dag fik jeg så taget de blodprøver. Hold da op, der skulle fyldes mange glas.. Derudover skulle jeg vejes og måles. Jeg fik et chok da jeg så, hvad jeg vejede. 77, 2 kg!! Da jeg startede med at tabe mig, var jeg på omkring 71 kg. Det er bare gået den forkerte vej siden. Selvom jeg spiser flere grønsager og dyrker motion. Jeg ved ikke, hvor det går galt. Dog sagde lægen at det med at jeg tog på uden at kunne tabe mig, sagtens kunne have noget med en hormon forstyrrelse/ubalance at gøre. Så kunne det være mere svært at tabe sig.

Lægen fortalte ligeledes, at det kan være svært at få børn. Nogle gange kan man sagtens naturligt, men det tager længere tid. Andre gang skal man hjælpes til at få børn. Så udsigterne til børn er vist lidt længere, end vi lige havde planlagt herhjemme.

Men alt i alt, så kan jeg vente til efter påske på svarene fra blodprøverne. Hvis der er noget med mine hormontal at se, så får jeg en henvisning til sygehuset, hvor jeg skal udredes videre.

Så jeg håber der kommer styr på det, både så jeg kan få tabt mig og at jeg kan blive gravid. Men mindst af at, at jeg får mine hormonbalance normal, så jeg ikke får skæg.. 🙁

 

Pludselig normal cyklus 

Igår kom min menstruation. Jeg havde hverken ondt eller noget. Der kom lidt på papiret, hvortil jeg tog et bind i, i tilfælde af, hvis den nu kom. Der kom en lille smule i, men det lignede ikke rigtig blod. Men den kom i nat, så ret heldigt, at jeg havde sikret mig. 

I denne omgang, havde den tænkt sig at komme som normalt. Den kom præcist efter 4 uger, hvor min sidste menstruation sluttede. Den er skør. Men jeg har heller ikke tid til at gå og tænke over, hvornår den gerne skulle komme. Det har jeg for travlt til i øjeblikket. Med alle mulige gøremål herhjemme og med studiet, hvor eksamenslæsningen er startet… 

  

Menstrationscyklus

Det der er sket siden sidst er, at jeg fik min menstration efter 77 dage. På nuværende tidspunkt er jeg på dag 20, så der forventes ingen menstration endnu 🙂 

Jeg er blevet så afslappet i forhold til min cyklus, at jeg ikke tjekker op på min cykluskalender. Dog med undtagelse af i dag, hvor jeg lige var inde og tjekke antal dage, således at jeg kunne skrive det herinde.. Det eneste jeg gør med min cykluskalender er, at indtaste; hvis jeg har smerter, har høj sexlyst, vi har sex og hvornår jeg bløder. 

For selvom vi begge to herhjemme gerne vil have børn, så kommer det når det kommer. Vi hygger og har det godt med hinanden. Hvor vi ikke er på et punkt at vi planlægger, hvornår vi skal have sex, men gør det, når vi har lyst og har lyst til hinanden. 🙊 Det skal nok komme og når den menstrations cyklus har tænkt sig at være underlig, skal den da have lov til det.. 

Dag 71 

I dag er jeg på dag 71, uden at have haft min menstruation. Jeg tog for 14 dage siden en test, som viste negativ.. Derudover har en en enkelt dag haft en enkelt pletblødning, men der kom ikke mere end den enkelte dråbe.. Som endda kom da jeg var i fitness 🙈 

Det nye i denne sag er, at siden jeg vågnede i morges, har jeg haft ret ondt i min mave og i mit lår. – Typiske menstrations smerter for mig.. Jeg er lidt spændt på om den har tænkt sig at komme i dag, eller bare at trolle mig.. 💥

Jeg har læst mig frem til, at der sagtens kan gå op til et år, før at ens krop har dannet sin egen cyklus igen, efter brug af p-piller.. Så min krop har lidt tid at løbe på endnu og det er også derfor, at jeg ikke har kontaktet min læge endnu. Jeg stoppede med p-pillerne i januar måned, så min krop har bare at tage sig sammen inden der er gået 3 måneder 😉

I forhold til hvor mange år jeg har taget p-piller, var det efter jeg gik på efterskole, som jeg gik på i 2006/2007. Så omkring i år 2007/2008 startede jeg på p-piller. Det må sige, at jeg så har spist p-piller i ca 7-8 år.. Jeg fik i sin tid p-pillerne, fordi at mine menstrations smerter var så slemme, at selv de stærke gigtpiller på recept ikke hjalp på smerterne. Så jeg endte med at komme på p-piller. Det forkortede perioden jeg blødte, samt formindske mængden af blod jeg kom af med. Vind, vind!! 🙂 I starten spiste jeg stadig stærkt smertestillende i min periode, hvor jeg blødte, men det formindske antagen af det smertestillende medicin, som jeg havde behov for. Til sidst endte det med, at jeg max havde 1-2 dage, hvor jeg lige behøvede lidt panodil. 

Jeg har fået den sødeste niece ❤️❤️

Åh, imens jeg lå syg, fik jeg Update på, at jeg har fået mig en lille niece. En uges tid efter var jeg endelig rask, så til Nordjylland med os, så jeg kunne hilse på min lille niece. Åh hvor er hun lille og fin og så perfekt. ❤️ Hun bliver forkælelses objekt 😉  jeg er fuldstændig vild med hende. Da vi var nede og sige hej valgte hun at gylpe på mig inde for de første to minutter jeg holdt hende. Selvfølgelig skal det da være sådan 😉 – dagen efter var vi til fødselsdag, hvor de også kom. Så der fik jeg hygget noget mere med hende. Åh jeg er helt vild med hende og hun er helt perfekt, lille og fin 😍😍 

– Til august får jeg endnu et nyt familiemedlem, en nevø 😃 det bliver helt fantastisk med de småbørn i familien 🙂 

Sygdom i ferien 👎

Øv øv, jeg har siden igår erhvervet mig en gang feber og ondt i alle muskler. Det har resulteret i, at jeg nærmest ikke sov i nat, fordi det bare gjorde  ondt i kroppen.. Her i dag har jeg stadig feber, men den er faldet. 

Så i formiddags, grundet den manglende søvn i nat, fik jeg to panodiler til at tage noget af feberen og så sov jeg nogle flere timer. Jeg har det bedre, men er ikke frisk. 

Derudover har min menstration endelig fundet sin vej. Første dag gjorde en del ondt i maven og låret, men det er næsten ikke til at mærke nu. Så nu har jeg åbentbart fået slappet så meget af, at den havde lyst til at ankomme igen :p

Jeg håber I nyder dagen mere end mig.. ☺️

Masser af sommer og varme

Det er skønt at have ferie. Men jeg kan stadig mærke på min krop at den har været stresset. Jeg får slappet meget af, selvom jeg ved der er en masse gøremål med lejligheden og haven. Så må jeg tage det i små bidder og når jeg lige har overskud til det.

hele sidste uge var vi manden og jeg i Nordjylland. Rundt og sige hej til familie og være frivillige på en børnelejr. Så nu trænger vi til afslapning igen. Det er hårdt at tilbringe en uge med børn og fuld fart på, når man ikke har børn til hverdag selv.
Apropos børn; så er der ikke sket noget nyt her. Til trods for at min menstruation lige om lidt er udeblevet for 3 måned. Men er overbevist om, at det har været stressen med studiet og eksamenslæsning og opgave skrivning, som har spillet et plus der. Så mon ikke den pludselig finder sin vej her i løbet af sommerferien?? Ellers må jeg et smut forbi min læge og høre nærmere om, hvor længe den kan udeblive 😉 Men ingen hastesag herfra. Nu handler det blot om, at få slappet godt og grundigt af. I hvert fald for mig. Så jeg kan være klar til studiestart til september igen 🙂

Endnu en forsættelse med manglende blødning…

Haha, min menstruation er på nuværende tidspunkt stadig ikke kommet. Den skulle have været her for 16 dage siden. En test er stadig negativ. Så jeg drøftede dette med nogle søde piger, som kunne fortælle at det til tider kan fucke up, kan udskyde sig eller springe en hel måned over…
Dette har jeg aldrig prøvet før og derfor har det også været ret underligt. Men jeg har fundet mig til ro med, at den sikkert har sprunget en periode over. Måske kan det være kroppen selv, eller grundet al den travlhed, som der er med studiet i øjeblikket.

Ihvertfald, jeg har smidt de bind nu. Jeg tager altid bind på de dage op til min blødning, således at jeg er sikker på, at jeg ikke bløder igennem, hvis den nu skulle komme før tid. Nu har jeg jo så haft bind på i over 14 dage. Hvis den nu kom eller var lidt forsinket, så var jeg i det mindste beskyttet og blødte ikke igennem. Jeg gider ikke rende rundt med et bind på i en måned, hvor det så ikke kommer. Det er spild af penge og sikkert ikke godt for ens balance i underlivet.
Jeg regner med, at hvis den kommer bliver det først om 14 dage til normal tid. Se alt dette er underligt, når man har været vant til p-piller. Så har man jo kunne vide, hvornår den kom. Jo jeg har haft min cyklus nu og den har været regelmæssig, men når den pludselig laver sådan et nummer her, kan jeg ikke finde ud af det.. 🙂

Det var lige godt med et break fra læsningen og studierne. Det bliver dejligt, snart om en måned at kunne gå på sommerferie. Puhaa al den opgaveskrivning kan trække tænder ud. Jeg glæder mig til lang sommerferie, forhåbentlig uden nogle re-eksamen.

Jeg håber I nyder det lækre vejr og har mulighed for at komme udenfor i det. 🙂

 

Update på blogindlæg fra igår..

Her tidlig i morges, da jeg var oppe tog jeg en test. Den er negativ, men der er stadig ikke ankommet en blødning.. Så jeg synes det er lidt mystisk.