Åh man.

Vi har siden januar 2015 prøvet at få skabt et lille menneske. Hvilket ikke er lykkes på nogen måde endnu. I denne periode er jeg blevet diagnosticeret med en hormonforstyrrelse; PCOS.
I dag var vi så til første indledende samtale på fertilitetsklinikken. Det er en realitet, vi er ufrivillige barnløse, efter at have prøvet i over 1 1/2 år, uden der er lykkes noget.

Det er hårdt at skrive det ned sådan sort på hvid. Men det er engang vores realitet. Og vi er stadig unge mennesker. Manden er 26 og jeg bliver 26 her sidst i august. Så det er ikke alderen, som trykker. Jeg tror også det er derfor vi er så rolige omkring det. Vi stresser os ikke over, at det endnu ikke er lykkes, for vi har jo mange år endnu. Men vi får nok ikke den kæmpe store børneflok, som især jeg har drømt om. Men hvis vi blot kunne få to børn, så de havde en søskende, så ville det være guld værd <3
Vi stresser som sagt ikke over det endnu. Derfor vi også tager tingene stille og roligt. Der gik over et år, før jeg tog til lægen, grundet fuldstændig uregelmæssige menstruations cyklus efter p-pille stop. Det var først, da der begyndte at komme andre og forkerte symptomer på min krop, at jeg tog til lægen. Disse ting, vil jeg skrive om i et andet oplæg senere.

Efter jeg blev diagnosticeret med PCOS, har jeg spist PCOS venligt. Dette betyder at jeg alene på kosten har tabt mig over 10 kg på 3-4 måneder. Således, at mit BMI ikke er på over 30 nu. Men nede på 27 sagde afdelingslægen til mig i dag. Så på den front kan vi få behandling, hvis vi vil, da ens BMI skal være under 30.

Men ak, i dag var vi som sagt til vores første samtale.
Vi viste godt jeg havde PCOS, som kunne have en indvirkning, men vi ville alligevel gerne have en afklaring på, om vi fejlede mere og hvad sandsynligheden for at kunne få børn naturligt var. Hvilket jeg det sidste ikke fik spurgt om, men af, hvad lægen fortalte, lå det lidt i kortene at det bliver ret vanskeligt at gå den naturlige vej.
Min dejlige mand havde frygtet at han fejlede noget også. Men han gik fri og alt var ved ham ligesom det skulle være. Så han var lettet 🙂 – Alle mine blodprøve tal var også stort set normale. Det eneste årsag til at der intet er sket, er grundet min helt fucked cyklus. Jeg har cyklus på alt mellem 1-4 måneder. Derfor forklarede lægen, at sandsynligheden for at jeg havde ægløsning, ikke var så stor. Enten havde jeg få ægløsninger, ellers havde jeg ingen. Og det er altså ikke nemt at lave et barn, hvis ikke at der er nogen ægløsning… Det kan man jo godt se.
Så første skridt er, at jeg skal have lavet en vandscanning, som skal tjekke for om der er passage igennem mine æggeledere. Hvis det er helt perfekt, så vil vi blive tilbudt hormonbehandling. Det er til for, at der kunstigt kan blive dannet æggeblærer, så jeg kan få nogle æg, som der kan befrugtes. Til at starte med, skal æggene befrugtes helt naturligt ved almindelig hjemmehygge 😉 – Men mere om processen senere. Vi er kun kommet til, at jeg skal tage et celleskrab i underlivet og have en vaccine imod røde hunde.
Når jeg så engang får min menstruation, så skal jeg have foretaget den vandscanning. Så først efter ihvertfald 2 menstruationer skal vi tage stilling til, om det er nu vi vil igang med hjælp til baby. Chancerne for at få et barn med hormonbehandlingen til mig, er ihvertfald stor og ikke særlig store uden hormonbehandling. Så det er der vi er nu.

Men det var alligevel ikke de værste odds vi kunne få med os hjem i dag. Vi er unge og ellers friske, så chancerne for at vi får et barn (eller tvillinger) er store. Det giver fred og ro. Så der er en mulighed for drømmebørn ude i verden. Hvornår vi griber chancen afhænger af os selv og selvfølgelig, hvornår min menstruation har tænkt sig at komme (alt mellem 2-8 måneder kan der gå, før vi kan starte behandling).

Lægen var så sød og venlig og hun forklarede tingene så godt. Inden dette møde i dag, viste vi absolut ingenting om, hvilke muligheder vi havde og hvad sådan en fertilitetbehandling gik ud på. Det ved vi nu. Det lyder ikke slemt i de første faser, det bliver vist først slemt og kan gøre ondt, hvis man skal have reagensglas behandling, og der er vi slet ikke endnu. Vi har masser af forsøg på andre forskellige ting først.

Så vi er rolige og ved godt mod. Vi er overbeviste om, at der nok skal komme små børne fødder i vores hjem en dag. <3