Åh man.

Vi har siden januar 2015 prøvet at få skabt et lille menneske. Hvilket ikke er lykkes på nogen måde endnu. I denne periode er jeg blevet diagnosticeret med en hormonforstyrrelse; PCOS.
I dag var vi så til første indledende samtale på fertilitetsklinikken. Det er en realitet, vi er ufrivillige barnløse, efter at have prøvet i over 1 1/2 år, uden der er lykkes noget.

Det er hårdt at skrive det ned sådan sort på hvid. Men det er engang vores realitet. Og vi er stadig unge mennesker. Manden er 26 og jeg bliver 26 her sidst i august. Så det er ikke alderen, som trykker. Jeg tror også det er derfor vi er så rolige omkring det. Vi stresser os ikke over, at det endnu ikke er lykkes, for vi har jo mange år endnu. Men vi får nok ikke den kæmpe store børneflok, som især jeg har drømt om. Men hvis vi blot kunne få to børn, så de havde en søskende, så ville det være guld værd <3
Vi stresser som sagt ikke over det endnu. Derfor vi også tager tingene stille og roligt. Der gik over et år, før jeg tog til lægen, grundet fuldstændig uregelmæssige menstruations cyklus efter p-pille stop. Det var først, da der begyndte at komme andre og forkerte symptomer på min krop, at jeg tog til lægen. Disse ting, vil jeg skrive om i et andet oplæg senere.

Efter jeg blev diagnosticeret med PCOS, har jeg spist PCOS venligt. Dette betyder at jeg alene på kosten har tabt mig over 10 kg på 3-4 måneder. Således, at mit BMI ikke er på over 30 nu. Men nede på 27 sagde afdelingslægen til mig i dag. Så på den front kan vi få behandling, hvis vi vil, da ens BMI skal være under 30.

Men ak, i dag var vi som sagt til vores første samtale.
Vi viste godt jeg havde PCOS, som kunne have en indvirkning, men vi ville alligevel gerne have en afklaring på, om vi fejlede mere og hvad sandsynligheden for at kunne få børn naturligt var. Hvilket jeg det sidste ikke fik spurgt om, men af, hvad lægen fortalte, lå det lidt i kortene at det bliver ret vanskeligt at gå den naturlige vej.
Min dejlige mand havde frygtet at han fejlede noget også. Men han gik fri og alt var ved ham ligesom det skulle være. Så han var lettet 🙂 – Alle mine blodprøve tal var også stort set normale. Det eneste årsag til at der intet er sket, er grundet min helt fucked cyklus. Jeg har cyklus på alt mellem 1-4 måneder. Derfor forklarede lægen, at sandsynligheden for at jeg havde ægløsning, ikke var så stor. Enten havde jeg få ægløsninger, ellers havde jeg ingen. Og det er altså ikke nemt at lave et barn, hvis ikke at der er nogen ægløsning… Det kan man jo godt se.
Så første skridt er, at jeg skal have lavet en vandscanning, som skal tjekke for om der er passage igennem mine æggeledere. Hvis det er helt perfekt, så vil vi blive tilbudt hormonbehandling. Det er til for, at der kunstigt kan blive dannet æggeblærer, så jeg kan få nogle æg, som der kan befrugtes. Til at starte med, skal æggene befrugtes helt naturligt ved almindelig hjemmehygge 😉 – Men mere om processen senere. Vi er kun kommet til, at jeg skal tage et celleskrab i underlivet og have en vaccine imod røde hunde.
Når jeg så engang får min menstruation, så skal jeg have foretaget den vandscanning. Så først efter ihvertfald 2 menstruationer skal vi tage stilling til, om det er nu vi vil igang med hjælp til baby. Chancerne for at få et barn med hormonbehandlingen til mig, er ihvertfald stor og ikke særlig store uden hormonbehandling. Så det er der vi er nu.

Men det var alligevel ikke de værste odds vi kunne få med os hjem i dag. Vi er unge og ellers friske, så chancerne for at vi får et barn (eller tvillinger) er store. Det giver fred og ro. Så der er en mulighed for drømmebørn ude i verden. Hvornår vi griber chancen afhænger af os selv og selvfølgelig, hvornår min menstruation har tænkt sig at komme (alt mellem 2-8 måneder kan der gå, før vi kan starte behandling).

Lægen var så sød og venlig og hun forklarede tingene så godt. Inden dette møde i dag, viste vi absolut ingenting om, hvilke muligheder vi havde og hvad sådan en fertilitetbehandling gik ud på. Det ved vi nu. Det lyder ikke slemt i de første faser, det bliver vist først slemt og kan gøre ondt, hvis man skal have reagensglas behandling, og der er vi slet ikke endnu. Vi har masser af forsøg på andre forskellige ting først.

Så vi er rolige og ved godt mod. Vi er overbeviste om, at der nok skal komme små børne fødder i vores hjem en dag. <3

Det er over 1 år siden vi startede projekt baby. Det er over 1 år siden, jeg smed p-pillerne, så vi ingen prævention brugte. Der er stadig ingen baby på vej. Jeg er ikke gravid. Jeg har igennem et stykke tid haft mistanke omkring, om jeg måske havde en hormon forstyrrelse/ubalance. Jeg var ved lægen tidligere i denne uge. Lægen mistænker også det samme.
Min menstruation er fuldstændig uregelmæssig. Før jeg i sin tid startede på p-piller, var min menstruation fuldstændig normal. Den kom regelmæssig hver måned. Dog startede jeg på p-piller, fordi jeg havde afsindigt ondt i maven hver gang. Noget, som selv stærk smertestillende gigt piller ikke kunne tage.

I forhold til andre symptomer, så bestilte jeg først tid ved lægen, da jeg begyndte at få væske ud af brysterne, som ligner mælk. Ellers var jeg begyndt at få øget og uønsket hårvækst, både på hagen og en stribe mellem navlen og underlivet. Jeg havde prøvet at tabe mig, men synes bare jeg tog mere på. Som om det var rigtig svært at tabe noget. Det eneste jeg har fået ud af træning, er at jeg har fået bedre kondi.
Lægen undersøgte mit underliv, som der ingen var noget at se på. Alt så fint ud. Hun fortalte hun på nuværende tidspunkt mistænker at jeg havde noget, som hedder PCO.

I dag fik jeg så taget de blodprøver. Hold da op, der skulle fyldes mange glas.. Derudover skulle jeg vejes og måles. Jeg fik et chok da jeg så, hvad jeg vejede. 77, 2 kg!! Da jeg startede med at tabe mig, var jeg på omkring 71 kg. Det er bare gået den forkerte vej siden. Selvom jeg spiser flere grønsager og dyrker motion. Jeg ved ikke, hvor det går galt. Dog sagde lægen at det med at jeg tog på uden at kunne tabe mig, sagtens kunne have noget med en hormon forstyrrelse/ubalance at gøre. Så kunne det være mere svært at tabe sig.

Lægen fortalte ligeledes, at det kan være svært at få børn. Nogle gange kan man sagtens naturligt, men det tager længere tid. Andre gang skal man hjælpes til at få børn. Så udsigterne til børn er vist lidt længere, end vi lige havde planlagt herhjemme.

Men alt i alt, så kan jeg vente til efter påske på svarene fra blodprøverne. Hvis der er noget med mine hormontal at se, så får jeg en henvisning til sygehuset, hvor jeg skal udredes videre.

Så jeg håber der kommer styr på det, både så jeg kan få tabt mig og at jeg kan blive gravid. Men mindst af at, at jeg får mine hormonbalance normal, så jeg ikke får skæg.. 🙁

Det der er sket siden sidst er, at jeg fik min menstration efter 77 dage. På nuværende tidspunkt er jeg på dag 20, så der forventes ingen menstration endnu 🙂 

Jeg er blevet så afslappet i forhold til min cyklus, at jeg ikke tjekker op på min cykluskalender. Dog med undtagelse af i dag, hvor jeg lige var inde og tjekke antal dage, således at jeg kunne skrive det herinde.. Det eneste jeg gør med min cykluskalender er, at indtaste; hvis jeg har smerter, har høj sexlyst, vi har sex og hvornår jeg bløder. 

For selvom vi begge to herhjemme gerne vil have børn, så kommer det når det kommer. Vi hygger og har det godt med hinanden. Hvor vi ikke er på et punkt at vi planlægger, hvornår vi skal have sex, men gør det, når vi har lyst og har lyst til hinanden. 🙊 Det skal nok komme og når den menstrations cyklus har tænkt sig at være underlig, skal den da have lov til det.. 

I dag er jeg på dag 71, uden at have haft min menstruation. Jeg tog for 14 dage siden en test, som viste negativ.. Derudover har en en enkelt dag haft en enkelt pletblødning, men der kom ikke mere end den enkelte dråbe.. Som endda kom da jeg var i fitness 🙈 

Det nye i denne sag er, at siden jeg vågnede i morges, har jeg haft ret ondt i min mave og i mit lår. – Typiske menstrations smerter for mig.. Jeg er lidt spændt på om den har tænkt sig at komme i dag, eller bare at trolle mig.. 💥

Jeg har læst mig frem til, at der sagtens kan gå op til et år, før at ens krop har dannet sin egen cyklus igen, efter brug af p-piller.. Så min krop har lidt tid at løbe på endnu og det er også derfor, at jeg ikke har kontaktet min læge endnu. Jeg stoppede med p-pillerne i januar måned, så min krop har bare at tage sig sammen inden der er gået 3 måneder 😉

I forhold til hvor mange år jeg har taget p-piller, var det efter jeg gik på efterskole, som jeg gik på i 2006/2007. Så omkring i år 2007/2008 startede jeg på p-piller. Det må sige, at jeg så har spist p-piller i ca 7-8 år.. Jeg fik i sin tid p-pillerne, fordi at mine menstrations smerter var så slemme, at selv de stærke gigtpiller på recept ikke hjalp på smerterne. Så jeg endte med at komme på p-piller. Det forkortede perioden jeg blødte, samt formindske mængden af blod jeg kom af med. Vind, vind!! 🙂 I starten spiste jeg stadig stærkt smertestillende i min periode, hvor jeg blødte, men det formindske antagen af det smertestillende medicin, som jeg havde behov for. Til sidst endte det med, at jeg max havde 1-2 dage, hvor jeg lige behøvede lidt panodil. 

Her tidlig i morges, da jeg var oppe tog jeg en test. Den er negativ, men der er stadig ikke ankommet en blødning.. Så jeg synes det er lidt mystisk. 

I forhold til min menstruation er jeg gået 8 dage over tid.
Så i dag har jeg været nede og købe nogle test. Så sådan en må jeg lige tage i morgen tidlig, når jeg står op og skal på wc. Det er lidt spændende kan jeg mærke.

Jeg har kunne mærke noget mystisk i min mave også før jeg forventede min menstruation, men den er bare aldrig kommet. Så det er lidt spændende og finde ud af, om der er bonus i morgen. Ellers er det lidt mystisk angående, hvor den menstruation bliver af..

Jaaa i dag kommer min søde mor på besøg. Det glæder jeg mig rigtig meget til.
Men først har jeg en læsesal og undervisning, som kalder. Jeg har egentlig undervisning helt til klokken 17 i dag. Det kan jeg dog ikke nå, da jeg har en tid på høreklinikken midt i undervisningen. Men tager så meget undervisning med, som jeg kan nå. Min mor skal med til undersøgelsen på høreklinikken og egentlig derfor hun er kommet. Da jeg ikke vil  tage på høreklinikken alene. Jeg vil have nogle med mig, så de kan høre det, som der bliver sagt. Men også for at berolige mig, da jeg har en kæmpe angst for ørelæger og det med at skulle ses og evt rodes i ørene. Føj jeg kan ikke have det.
Om aften er der hundetræning, så hele programmet bliver lidt presset i dag. Så når jeg engang kommer hjem i aften bliver det en træt Louise, som skal direkte i seng, da undervisningen kalder i morgen tidlig.

Hav en vidunderlig dag 🙂

Der er flere årsager til at jeg fastholder mig lidt anonym. Jeg har som sådan ikke et behov for at blive et kendt ansigt. Jeg nyder at kunne rende rundt i min egen verden og fortælle om det, som rører sig hos mig. Men uden at folk ved det er mig, som giver informationerne og historierne. Men jeg nyder bare at skrive og fortælle om min hverdag og mit liv. Ligesom det er, uden et filter.

I det daglige bor jeg i Odense, sammen med min mand og min hund. Jeg er igang med en uddannelse på Syddansk Universitet. Hvilket jeg er rigtig glad for, selvom jeg til tider er ved at blive lidt skoletræt. Det er også en af grundene til at vi er startet på projekt baby. Dog har der været så mange andre tanker før vi endelig tog springet helt til dette projekt. Vi har talt og diskuteret i over 1/2 år, før vi tog springet.
Der skulle tales børneopdragelse, barnedåb, familie, ønsker, om det skulle være imens vi studerede eller når jeg var færdig. Men vi er gået igang nu. Så det er spændende. 🙂
Men det er ikke som sådan noget, jeg tænker over i det daglige. Da det kommer når det kommer. Vi kan jo næsten ikke gøre noget til eller fra, på nær at hygge os lidt ekstra 😉

Jeg er en meget positiv person, som altid ser at der er noget godt i folk. Jeg stoler på at folk er rare og ikke vil en noget ondt. Jeg er optimisten og min mand er pessimisten. Så ja modsætninger mødes. Jeg tror på det gode i folk, ihvertfald indtil det er modbevist. Men jeg er glad dagligt og jeg har det godt og hviler i mig selv. Jeg har ikke et behov for at skulle have det nyeste mærketøj eller at have alt det, som alle de andre har. Jeg har det godt med at være mig. Det inkluderer at have de ting, jeg synes er flotte og synes er behageligt. Dette betyder ikke, at jeg ikke kan lide at gøre mig i stand. For det kan jeg ihvertfald. Men jeg følger langt fra moden. Da jeg ofte synes den er møg-grim! Jeg har ikke et behov for modetøj, bare fordi at moden siger det og alle går i det. Jeg vil have tøj jeg også kan lide om et år.

Dette er lidt om mig, selvom jeg gerne deler ud af mig selv, bliver det i begrænset mængder. Der kommer jo altid lidt efter lidt, men derfor er der heller ikke sat ansigt på mig i form af billeder. Men måske det kommer engang. Det vil tiden vise. For ingen ved, hvordan min blog ved komme til at være. Jeg skriver for at have et oversigt til når jeg sidder og læser tilbage på tanker og madopskrifter. Men jeg nyder at skrive og læse. Det har jeg gjort hele mit liv. Så dette er naturligt for mig. En moderne form for den dagbog jeg har skrevet rigtig meget i.

Knus Louise – HverdagensMirakler

Min hund er to år
Er af racen Coton De Tulear, eller i dansk tale; En bomuldshund
Han er neutraliseret
Han er en rigtig selskabshund
Han giver dagligt morgenmysser
Han elsker at blive nusset
Han elsker at øve og lære nye ting
Han vil gøre alt for at få en godbid
Han elsker at tilbringe tid udenfor
Han elsker at dovne og sove hele formiddagen væk
Han elsker at komme i hundeskoven, for at lege med de andre hunde
Han elsker at lege vildt med min mand om eftermiddagen
Han er en tiggefis
Han gør af de andre hunde i fjernsynet
Han nyder at gå til hundetræning
Han er en mor-hund

Efter at have læst dette indlæg fra Tvillingernesmor.dk (http://tvillingernesmor.dk/elsker-du-din-boern-lige-meget/), fik jeg lyst til at fortælle min egen historie angående det emne. Eftersom det har været inde på mit og mine 3 søskendes liv, både som børn, men også i vores voksneliv.
Min mor er den mest elskværdige kvinde og mor, som på ingen måde har gjort forskel på os eller elsket nogle af os mere end de andre. Selvfølgelig har man som barn nogle forskellige behov, som skal opfyldes, men det er hvad det er. Noget andet er, når den ene eller begge forældre elsker den ene af ens søskende mest, hvorefter man åbent fortæller det..

Det har jeg desværre oplevet som barn, men gør det også stadig i mit voksenliv. Min far har altid givet udtryk for, at lillesøster altid har været ynglings barnet. Det er også hende, han desværre også har vist det mest overfor, samt har fortalt os alle sammen det åbenhjertigt.
Det gør ondt! Det gør ondt, når man ikke alle er på lige fod. Men når en bliver elsket mere og brugt mest tid sammen med, i forhold til os andre. Mindst af alt, burde man på ingen måde, hverken vise eller fortælle sine børn det. Det er på trods af, at han knap har været en far for os, til trods for, at mine forældre er gift. Men det har altid været min mor, som har været der for os og sørget for de daglige mål og hverdagen.
Efter min mening, burde min far for LANG tid siden, have opsøgt en professionel til at hjælpe ham. Til at finde ud af, hvorfor han laver forskel på sine 4 børn og har et ynglings barn. For efter at have et behov for både at  vise og fortælle det. Men min far, kan aldrig indse, at han burde får hjælp med dette og maaaaaange andre ting også (Som jeg ikke vil fortælle om nu, da de er for personlige og jeg ikke er klar. Men vigtigst af alt, er det noget jeg skal have afklaret med ham først). Men min far mener han aldrig laver fejl og på ingen måde har behov for nogen hjælp, samt har styr på alting..