Endelig er alle eksamenerne overstået og selvom sidste tilmelding for aflevering af en projekt rapport er på fredag, valgte vi i min gruppe at aflevere den i tirsdags og derved holde ferie. Det har været en total stresset periode, hvor jeg efter en skriftlig eksamen, efterfølgende endte på skadestuen. Jeg kan ikke selv huske særlig meget derfra, men havde nogle helt fantastiske veninder omkring mig! Det er jeg virkelig taknemmelig for!!
´Lægen konstaterede, at jeg havde en eftervirkning, fordi jeg simpelthen har været så stresset med alt det skole. Jeg fik besked på at gå hjem og slappe af og blive godt forkælet af manden. Men vi skulle jo have lavet vores ting færdige til eksamener og afleveringer af store opgaver. – Men nu er det over og heldigvis er der ferie nu.

Ja vi har brugt så lange dage på uni, har haft underlige spisevaner og ikke haft tid til andet end at skrive opgaver og forberede eksamener. Min mens er udeblevet, som tidligere nævnt, og vi er på at jeg ikke har haft den i 2 1/2 måned. Fredag den 19 var jeg til min mundtlige eksamen og der havde jeg ondt i maven og låret, som når der kommer en blødning, jeg havde også et par pletter blod på papiret da jeg var på wc om formiddagen. Pis tænkte jeg, for jeg  havde ingen smertestillende hjemme, heldigvis havde jeg en veninde i nød, som tog nogle med til mig. Da jeg skulle til eksamen omkring middag. Hele dagen havde jeg ondt som jeg plejer. Men der kom ikke mere blod og dagen efter forsvandt smerterne. Har jeg blot haft en pletblødning eller hvad? Det er så underligt.. Men konklusionen på en udeblevet menstruation er, at jeg har været så stresset i min krop, selvom jeg ikke har følt mig stresset. Så kan jeg jo godt se tilbage på, at der har været rigeligt at se til og jeg har ikke haft tid til “mig til”.

Så det bliver spændende om den dukker op her i ferien, eller hvad der sker. En ting er sikkert, der skal være kvalitetstid med hunden og manden!